En lille historie om en der ikke har meget

Hun sad i hjørnet af gyden og skuttede sig i et gammelt tæppe, hun havde fundet i containeren. Det var en smule koldt, selvom det var i slutningen af juni måned, men nede ved havnen var det altid køligere.

Det var efterhånden ved at være en uges tid siden hun sidst havde fået noget ordentligt at spise, så hun kunne mærke en rumlen i maven. Resolut rejste hun sig op for at gå ud at finde noget spiseligt.

Som hun går hen ad gaden lægger hun mærke til, at der faktisk næsten ingen mennesker er at se, selvom klokken kun er omkring 17. Gaderne plejer at være fyldt med mennesker på dette tidspunkt, der har travlt med at komme hjem – og her plejer pigen ofte at være heldig at kunne tigge enten lidt mønter eller noget mad, men det lader ikke til, at hun har heldet med sig i dag.

Og dog – som hun går slukøret hen mod gyden igen, tager en yngre mand fat i hendes arm. Hun skriger og vender sig om mod ham. Hun ser straks, at han er en pæn ung mand, iklædt jakkesæt og slips. Han kigger venligt på hende.

Du ser lidt sulten ud – vil du ikke med hjem til mig og få lidt at spise? Det er jo trods alt Skt. Hans.

”Tumpe” tænkte pigen – det er jo derfor der ingen mennesker er på gaden. Hun skynder sig at takke ja til den unge mands tilbud, det kunne være hun også har mulighed for at få et bad samtidig.

De går sammen i stilhed i et par minutter, indtil den unge mand peger hen mod døren til nr. 13.

Det er her jeg bor. Kom med indenfor.

Han viser hende ind i gangen og hen mod et lille rum for enden, hvor der er en seng og længere inde kan hun skimte et badeværelse.

Du kan bade her og skifte tøj inden middagen. Min søster har efterladt noget tøj i skabet, jeg vil tro I er omtrent samme størrelse.

Herefter forlod han værelset. Pigen skyndte sig at klæde sig af og herefter hoppe ud i et dejligt varmt bad.

Da hun var skrubbet helt ren og havde rent tøj på, sneg hun sig langsomt ned ad gangen for at se, hvor den unge mand var blevet af. Hun skubbede langsomt døren op til det, som hun troede var spisestuen – og ganske rigtigt – hendes øjne var nær faldet ud af hovedet på hende, da hun så bordet!

Bordet var dækket med en smuk forårsgrøn dug i et groft vævet stof, som passede perfekt til stolenes lidt rustikke udseende. Men det var ikke borddækningen, der fangede hendes opmærksomhed mest. Det var al den mad, der stod på bordet.

Det var tydeligt at se, at det var en fiskerfamilie hun var kommet på besøg hos. Bordet bugnede af fade med de mest fantastiske ildrøde hummere, gyldne og sprøde fiskefileter, bunkevis af friske rejer, der bare tiggede om at blive pillet og den skønneste orange/lyserøde laks, der skinnede smukt i stearinlysenes skær.

Hun bemærkede også en kurv, der stod på bordet. I kurven lå det helt friskt hjemmebagt brød i flere variationer, og ved siden af kurven stod en kæmpestor chokolade kage, der var dekoreret med små fine marcipanroser.  Hendes tænder løb i vand ved tanken om at sætte tænderne i alle de lækre sager.

Hun følte sig i dette øjeblik som verdens heldigste pige, tænk at den unge mand havde samlet hende op fra gaden og inviteret hende ind til dette – bare hun dog kunne blive boende her for altid!