Sider

e.l.f

e.l.f. Cosmetics Danmark

fredag den 1. marts 2013

Fussball!

Her er første indlæg fra min gæsteblogger Rune Hansen - som bringer et lidt mere mandigt indslag på bloggen om fodbold - vi byder ham stolt velkommen, og vi håber han vil være et fast indslag her på bloggen :)


Jeg takker for tilliden..:)

Min første blog vil omfatte min ubestridte begejstring for Engelsk fodbold.. En arv og begejstring jeg har bygget op igennem mange år, da tips-fodbolden fra den bedste engelske række var på sit højeste og brormand og jeg lå på sofaen hver lørdag mellem kl. 16-18 og havde ultimativ mandehygge med farmand med blyant og tipskuponen i hånden, min bror råbende og skrigende hvergang det gik galt for hans hold og jeg som den irreterende lillebror der bare nød at holde med alle de hold der spillede mod min storebrors.. Ja der var kærlighed mellem brødre også dengang..!!

Med tiden fandt jeg dog min egen vej og valgte side.. Og da min store helt "The great Dane" Peter Schmeichel skiftede til Manchester United i 1991 og jeg samtidig så dem mule Barcelona i Pokalvindernes cup, så var der kun ET hold for fremtiden. Den store bonus var jo så også at det var min storebrors hold; Liverpool (Scouse-bastards), største rivaler, ville jublen ingen ende tage.

Drømmen om en kamp i det Engelske gik i opfyldelse med tiden og derefter er der fulgt mange skønne fantastiske oplevelser på Old Trafford siden... Med tiden er det selvfølgelig vokset til en lidenskab og en passion der bare går hånd i hanke med mig selv som person. Drengerøvs-stemningen og god øl, der får tankerne væk fra alt det andet jeg ellers bokser og kokser med i mit liv bliver glemt i kampens hede og et lille "fordi jeg kan" skal da også lige sniges ind..

Det var en lille forsmag på min fodbold historie og flere minder og gode/sjove/festlige oplevelser rundt i verdenen og på hjemmebane vil nok blive taget frem senere...

I den nærmeste fremtid står den sørme på endnu en tur til det Engelske og efter en skuffelse over ikke at kunne få billetter til gudekampen med ex-United-gulddrengen Ronaldo og Real Madrid, skulle vores umættelige tørst for den engelske stemning og især brede udvalg af fantastiske øl da stadig slukkes.. Så derfor drager jeg og min faste rejse-fodboldmakker til Birmingham på mandag for at se Uniteds tætteste konkurrenter fra City (shitty) spille og forhåbentlig tabe imod Aston Villa...:) Jeg skal forsøge løbende at opdatere både forberedelsen og optakten til turen, men også om muligt opdatere løbende på vores rate rundt på diverse pubber og selvfølgelig de forskellige kampe vi falder over under turen.

Springer let og elefant hen over de forberedelser om opsparing, billetter, fly og hotel som også er en hel videnskab værd.. Vi er nået til næste trin imorgen, hvor der holdes det officielle og rituelle rejsemøde inden turen. Og selvfølgelig til United kl 16 til tipslørdag...:)

Fortsættelse følger....:)

RUUNEY

Ingen kommentarer:

Send en kommentar