Sider

e.l.f

e.l.f. Cosmetics Danmark

mandag den 7. oktober 2013

Travl weekend!

Pyha - det har godt nok været en lang, hård men også sjov weekend!

Har været afsted til landsmøde med Venstre fra lørdag til søndag.

Det hele startede kl. 9 lørdag, så jeg måtte tidligt op og på toget til Odense. Landsmødet foregik i Odense Congress Center, hvor der var god plads. Det var også nødvendigt, for der var lige omkring 1.500 deltagere!

Klokken 17 var det slut for lørdagens program, og vi kunne lige nå at suse til hotellet, skifte tøj og nyde en enkelt øl, inden det var tid til aftenens fest, som også blev holdt i kongrescentret. Der var godt gang i den, men jeg synes godt nok det var en dyr bar - 110 kr. for en dobbelt GT - det er altså lidt pebret - og så i Odense?!

Jeg var lidt fornuftig og tog hjem på hotellet kl. 1 (havde også meget, meget ømme fødder :)), da vi skulle igang igen fra morgenstunden om søndagen. De sidste punkter på dagsordenen blev taget, og da kl. var 13 gik turen til banegården, og herfra hjem til København.

Så igår aftes var jeg virkelig, virkelig træt - faldt i søvn på sofaen, da jeg kom hjem og gik rigtigt i seng kl. 20 ha ha - det er hårdt at være liberal :D

Idag er det så bare en helt almindelig arbejdsdag, tror dog den kommer til at kræve lidt ekstra kaffe :)

Og en belønning - jeg har lige bestilt denne her lipgloss fra Dorph & Hagé (http://www.dorph-hage.com/)
Jeg er helt vild med deres lipgloss - den er i en lækker indpakning og selve lipglossen har også en flot flaske. Derudover er der spejl på og lys i låget! Så man kan nemt lige få frisket læberne op på farten (og i mørket :))


Her er der lige lidt billeder fra landsmødet:

Ankomst til landsmødet lørdag morgen

Et blik ud over salen - der var en fantastisk stemning!

Lars Løkke Rasmussen taler til landsmødet

Kristian Jensen taler til landsmødet

Dejligt hotelværelse på Radisson

H C Andersen - er på plads :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar