Det er fredag idag! Hurra! Det er helt klart en af mine yndlingsdage :)
Det er nu ikke fordi der skal ske det helt vilde her i weekenden, tror faktisk den står på læsning - har simpelthen så mange bøger jeg gerne vil have læst, så må vist hellere se at komme igang. Jeg ser min fredag aften for mig på min sofa med min iPad og et glas rosévin :)
Hvad skal I lave i weekenden?
Her er en lille historie at hygge sig med:
Solen var netop begyndt at stå op. Diana stod med et stort smil og kiggede ud på sin have, der sprudlede med naturens vidunderlige energi.
Lige siden hun var barn, elskede Diana at gå ud i haven som det allerførste om morgenen. Der kunne hun udforske og drømme sig helt væk til en anden verden. Der var altid noget nyt at se på, haven forandrede sig faktisk fra aften til morgen.
Diana huskede især en morgen, hvor hun som 7-årig sneg sig ud af døren og om i baghaven. Her så hun æbletræet, stort og majestætisk stå midt i haven. Træet indbød nærmest til at kravle op i det, og det tog kun få minutters overvejelse før Diana begyndte at klatre op i træet. Da hun havde fået sat sig godt til rette på en af de øverste grene, kiggede hun ud over haven. Det var absolut fantastisk sådan at se det hele fra oven.
Som hun sad der og kiggede rundt opdagede hun pludselig, at der sad et æble lige ved siden af hendes hoved. Selvom det endnu var lidt tidligt på sæsonen, så æblet meget fristende ud – det var den smukkeste lysegrønne nuance, og det så ud som om det var sprødt og friskt.
Når nu hun var kommet så langt, så kunne hun ligeså godt prøve at smage på æblet. Diana kunne faktisk ikke huske, at der nogensinde havde været æbler på træet før, måske var det et magisk tegn, at der nu var et æble lige samtidig med at hun sad her?!
Hun tog langsomt en bid af æblet og lod alle indtrykkene rulle ind over sig. Æblet var noget af det sødeste og sprødeste hun nogensinde havde smagt. Samtidig havde det en let perlende syrlighed over sig, som fik hendes krop til at ryste lidt. Hun lukkede øjnene og tog endnu en bid. Denne bid var næsten endnu bedre, hun kunne nærmest smage æbletræets historie i den skønne smag. Det var en nærmest hypnotisk følelse at spise æblet, hun havde aldrig prøvet noget lignende.
Da æblet var spist lænede Diana sig op af en af grenene og sukkede højt, gid hun kunne blive her for altid, prinsessen i æbletræet.
Diana blev helt varm indeni ved tanken om denne morgen og kiggede hen på æbletræet. Pludselig så hun et glimt af noget, noget skinnende henne ved æbletræets fod, men da hun blinkede, var det væk igen. Hun besluttede sig for at gå hen for at kigge nærmere på det.
Henne ved foden af æbletræet så Diana en lillebitte åbning, kun lige på størrelse med en tyver. Hun kunne ikke nære sig, hun var simpelthen for nysgerrig til ikke at undersøge dette nærmere. Der havde da aldrig være et hul der før, ikke hvad hun kunne huske, og hun havde jo trods alt tilbragt utallige timer ved dette træ.
Hun stak fingeren ind i det lille hul, og straks mærkede hun en sugende fornemmelse - hun lukkede øjnene, og da hun åbnede dem igen, opdagede hun, at hun stod på en kæmpestor mark fyldt med lilla blomster....
To be continued.
