Sider

e.l.f

e.l.f. Cosmetics Danmark

tirsdag den 11. juni 2013

Den uendelige diskussion fortsætter

Så er diskussionen igen oppe at køre omkring ammende kvinder på cafeer eller andre steder, fordi nu mener Enhedslisten, at der skal lovgives, sådan at alle kvinder har lov at amme alle steder, medmindre det er steder, hvor børn er forment adgang, som f.eks. diskoteker - fedt eksempel i øvrigt - SAY WHAT?!

Og debatten kører løs - ligesom sidste år, da en kvinde, der ville amme blev bedt om at gå fra en bodega i Tivoli, ja lige præcis, en bodega. Måske heller ikke lige det naturlige sted at vælge til at amme sit barn.

Problemet med hele debatten er, at folk glemmer, hvad det handler om. Der bliver nævnt det offentlige rum - det er så sandelig noget helt andet end en café eller restaurant, der ejes af en person - og som derfor er i sin gode ret til at drive stedet, som han/hun ønsker det.

Personligt er jeg ikke den store børne-fan - ikke nogen overraskelse for dem, der kender mig - og jeg ønsker derfor ikke at se på den slags, når jeg skal sidde at spise. Der findes masser af restauranter og cafeer, der er børnevenlige, og sjovt nok holder jeg mig væk fra de steder. Det bør da være muligt for os (monstre som nogen mener vi er), der gerne vil have en mulighed for at tilbringe tid uden børn til stede at kunne gøre det.

Jeg er så ligeglad med om der ammes på en bænk i det offentlige rum eller hvor det kunne tænkes at foregå, bare jeg kan få lov at sidde at nyde min vin og mad i ro og fred, hverken med ammende mødre eller skrigende børn. For det er så en anden ting, som af en eller anden årsag også er blevet ok - at tage børn med på restaurant, og børnene, naturligt nok, keder sig og ender således med at løbe rundt i rummet - skrigende og råbende, mens forældrene sidder med et glaseret blik i øjnene og spiser deres mad.

Når nu man har valgt at få børn, var det så ikke en idé at tage lidt hensyn til dem? Hvis I gerne vil ud at spise - så find dog en barnepige - børn tager ikke skade af at blive passet en gang imellem. Og vi andre slipper for at skulle sluge vores mad og skynde os at gå, fordi man er ved at gå ud af sit gode skind over alt det larm.

Det glæder mig mere og mere, at der kommer feriesteder mv., hvor man ikke må have børn med - der skal være et alternativ - for alt andet er jo for børnefamilierne - især hvis Enhedslisten får presset sin "ammelov" igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar