Alle steder i en mose
Kan man finde en gammel pose
Som er fyldt med støv og grene
Og måske pulver fra gamle bene
Hvis du finder posen fyldt
Put den gerne i din bylt
For en mose-pose er
Ganske værdifuld for enhver
Du kan sælge den i Skagen
Der har man aldrig set magen
Eller måske i Aarhus Havn
De føler et ganske særligt savn
Hvis du posen afsat får
Slå dig da på dine lår
Magen til fup er sjældent set
Men nu er det altså sket!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar