Nu er det jo lidt tid siden jeg har fået skrevet, og jeg ved godt det er for dårligt. Jeg er blevet skældt meget ud, og derfor så skynder jeg mig at få fingeren ud og komme igang!
Hvad har du så lavet, siden du ikke har haft tid til at blogge, spørger I så! Åh ja, nu skal I bare høre:
Det hele startede med at jeg skulle til personalefest/julefrokost inde i Kødbyen sidste søndag. Og det var som forventet et gilde uden lige. Alle gik bare amok og havde det sjovt - all night long! Det nye ved det var så, at jeg denne gang rent faktisk var med som ægte personale - for jeg har nemlig fået mig et nyt bijob nede på den Gyldenblonde, som bartender i weekenden. Det er bare så godt. Det er om muligt det bedste job jeg har haft i meget lang tid, og det får mig da helt klart til at overveje min hverdag som advokatsekretær - er det nu også det jeg skal lave resten af mit liv? I think not!
Lige nu er jeg faktisk ret så besat af det job - jeg kan næsten ikke tænke på andet - så jeg er glad for jeg skal på arbejde igen i weekenden, så jeg kan få styret min lyst lidt :)
I eftermiddag skal jeg en tur til frisøren og have farvet garnet, så må vi se, hvad det ender med denne gang - trænger til lidt nyt. Plus at jeg faktisk føler lidt at det blonde hår er gået lidt på hjernen, så jeg trænger nok til at gå lidt over i det mørkere :D
Kan I have en dejlig dag - jeg vender frygteligt tilbage senere, når jeg sidder derhjemme med et glas vin og mit nye hår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar